onsdag den 25. oktober 2017

Kære forældre
Nyt fra Pinsekirkens Børnehave.
Vi har igennem noget tid ønsket os at få: 
*en vuggestue 
*nogle medhjælpere ansat, da vi i dag kun har pædagoger. De er dygtige men for dyre.

Derfor har vi søgt efter at kunne udvide enten med en børnehave nr. 2 eller bygge til på vores nuværende adresse. 

I bestyrelsen har vi arbejdet med dette i flere år.Omkring sommer fik vi et tilbud om at købe Børnehuset Sapin. Børnehuset Sapin ligger på Sædding Strandvej 97, 6710 Esbjerg V. Børnehaven har børn fra 0-6 år. Har indtil nu været en pulje børnehave.Vi er i gang med at søge om det bliver en privat børnehave. Vi ønsker at have ca. 38 børn fra 0-6 år. Vi vil have fælles leder for begge børnehaver og fælles administration. Dermed bliver udgifterne mindre for både Pinsekirkens Børnehave og Børnehuset Sapin. Helena vil dermed få to-tre dage hver uge i de to børnehaver. 

Vi opfylder et ønske fra nogle af personalet og vi vil skabe mere stabil drift. Vi vil tage to af vores pædagoger med til Børnehuset Sapin for at flytte vores ”ånd” med til Børnehuset Sapin og tilgengæld får vi to medhjælpere ind i vores hus og dermed nogle flere timer. Det vil give flere hænder i ydertimerne. Til medarbejdersamtaler ytrer personalet at de er med på nye udfordringer og nogle pædagoger vil gerne med til Børnehuset Sapin.
Vi forventer, at Pinsekirkens børnehave vil kunne forblive et godt sted. Et trygt og roligt og udviklende sted for både personale og børn.  

Vi forventer ikke at I som forældre vil opleve denne ændring som væsentlig.Har I spørgsmål, er jeg onsdag i børnehaven indtil kl. 16, for at svare på spørgsmål. Kom og spørg! Eller ring 40 47 19 71 til Helena

Ingen kommentarer:

Send en kommentar